tandlæge

Hvorfor er tandrensning hos tandlæge nødvendigt?

Hvorfor er tandrensning hos tandlæge nødvendigt?

Måske tænker du, at du klarer dig fint med dine daglige tandbørstninger, suppleret af skylninger med mundrens og lejlighedsvis anvendelse af tandtråd. Dine tænder gør ikke ondt, og du har ikke gener i form af eksempelvis blødende tandkød. Men dette betyder ikke, at der ikke kan være en tandlidelse eller en sygdom i gummerne i anmarch.

Der kan skjule sig ting og sager i tandkøds lommerne samt i mellemrummene mellem tænderne, som du ikke kan se med det blotte øje. Og når først tandpinen melder sig, eller tandkødet begynder at bløde i forbindelse med tandbørstning, er skaden allerede sket. Hvis dine tænder skal reddes, skal du i gang med en behandling, som sagtens kan være mere smertefuld og tidskrævende, og næsten med garanti koster flere penge, end en årlig eller halvårlig tandrensning med tilhørende eftersyn.

Hvad sker der under en tandrensning?

når du sætter dig i stolen hos din tandlæge, vil han eller hun først rense dine tænder og mellemrummene imellem disse for de aflejringer, som kaldes tandsten eller plak. Dette kan foregå ved hjælp af ultralyd, som måske kan opleves temmelig voldsomt, men som faktisk er den mest skånsomme og effektive metode til dette formål.

Dernæst vil tandlægen polere tændernes overflade med en lille gummidut, som påføres et let slibende middel kaldet pimpsten. Du kan måske huske dette fra skoletandplejen – det har været anvendt i mange år.

Efterfølgende vil tandlægen efterse din mundhule, dine tænder og dit tandkød for tegn på begyndende parodontose, tandkøds betændelse eller karies (huller i tænderne). Som regel vil en tandlæge supplere den manuelle undersøgelse med røntgen optagelser, som kan afsløre, om der skulle være ansatser til dårligdomme under tandkødsranden eller mellem tænderne.

Er du bosat i eller omkring Vallensbæk, hedder din lokale tandlæge klinik Tandlæge Mille Kjær – læs mere på milletand.dk