Tag en person med til terapi eller ej?
Nogle gange forestiller man sig som kommende patient til besøg ved terapi, at det bliver svært at åbne op for en ukendt person, så man tænker, at det vil være bedst for en selv at tage en person med, som man føler sig fortrolig med og ofte taler følelser med.
Umiddelbart er den tankegang jo fornuftig, men der er lige nogle ting, du ellers skal tænke på, hvorfor du valgte denne terapeut, og hvad vedkommende kan hjælpe dig med, som dine venner og familie nok ikke kan.
Dog er det da klart, at nogle gange kan det være smart at tage en person med til ens terapi-sessioner, og nogle gange bliver man ligefrem opfordret til det, hvis det hjælper en med at slappe af; eller man som klient måske har noget, man gerne vil sige til ens nærmeste person, som man ellers ikke kan.
Men husk også på, at selvom det kan virke angstprovokerende i starten at skulle åbne op for en ukendt person, så er det ofte til en person, der kan se tingene udefra og ikke har følelser investeret eller en part i din sag, som kan se på tingene mere objektivt, end de andre ikke kan.
Desuden er vedkommende jo uddannet og/eller har erfaring til at hjælpe dig terapeutisk, hvilket også er årsagen til, at du betaler for denne hjælp.
Det er jo ikke et forhør, du er med til; du er der for at få bedering og langsomt kunne åbne op, og dette foregår oftest på tomandshold.
Det er da klart, at man måske lige skal se hinanden ad de første par gange, før man begynder at se en bedring, men det bliver det hele værd i længden for dig.
Hvor kan du så komme til at opleve den optimale bedring for mental sundhed?